Hvad er pædagogisk tilsyn med dagtilbud, og hvordan gør vi det godt (nok)?

Hvordan arbejder vi med tilsyn, der sikrer børnenes trivsel og udvikling, sikkerhed og god hygiejne samt hele personalets trivsel og arbejdsglæde? Hvordan får vi tilsynsbesøgene til at handle om kortlægning og udvikling af praksis – før, under og efter tilsynsbesøget? Hvordan kan tilsynet blive digitalt understøttet igennem hele tilsynsprocessen og udviklingen af kvaliteten i vores dagtilbud?

 

Børns leg er livsvigtig Sammen med deres mulighed for deltagelse i sunde børnefællesskaber.

 

Det er nogle af de spørgsmål, jeg ofte får stillet fra kommunerne, og det gav mig lysten til at skrive dette blogindlæg, hvor jeg sætter fokus på det pædagogiske tilsyn, og hvordan du sikrer et udviklingsorienteret tilsyn i én og samme digitale løsning, der danner rammen for jeres praksis, der ønskes iagttaget og vurderet – også i samtalerne med forældrene ved hjælp af systematiske input fra det pædagogiske personale.

Du vil få inspiration til, hvordan I får et ensartet tilsyn, der styrker den pædagogiske kvalitet, og til hvordan værktøj og metoder understøtter hele tilsynsprocessen. Du vil også få idéer til, hvad du kan bruge det pædagogiske tilsyn til?

Men inden vi arbejder os for langt ned i den digitale transformation og det pædagogiske arbejde, så lad os starte med at få klarlagt, hvad det pædagogiske tilsyn egentligt er?

 

Kort fortalt.

Det pædagogiske tilsyn skal sørge for, at alle institutioner i kommunerne fungerer godt og er med til at sikre udviklingen i læringsmiljøet og trivsel for alle børn.

Tilsynet er som et kompas, som forvaltning og institutioner sammen kan sætte retningen efter.

I Danmark tror vi på, at vuggestuer, børnehaver og andre dagtilbud kan skabe en endnu bedre barndom. Og når vi sammenligner os med andre lande, så går det godt – pædagoger, medhjælpere, konsulenter, politikere og andre sikrer, at børnene kommer godt i gang i livet.

Men blot hver femte kommune holder systematisk øje med, hvordan det går i kommunens dagtilbud. En del kommuner har sågar en meget lav grad af systematik, fastslår en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Ifølge en undersøgelse blandt landets kommuner foretaget af Bureau 2000 på vegne af fagforeningen FOA fremgår det således, at 29 procent af kommunernes tilsyn ikke omfatter observationer af børnenes samspil med de voksne. Og 35 procent omfatter ikke observationer af børnenes samspil med hinanden.

Vi ved fra forskningen, at dagtilbud af høj kvalitet er afgørende for børns videre liv og uddannelse. Men uden et ordentligt tilsyn har kommunalbestyrelsen ringere forudsætninger for at forholde sig til den pædagogiske kvalitet i kommunens dagtilbud.

 

Så …

Hvordan gør man det, uden at det medfører mere papirarbejde, flere regler og mere bureaukrati?

Den handler om at gøre det nemt, fleksibelt og digitalt og samtidigt sikre, at I kan leve op til loven og udvikle det pædagogiske arbejde fra Troldestuen til Skovstjernen og andre institutioner rundt omkring i landet – alt imens I holder fokus på det pædagogiske indhold, herunder de pædagogiske læreplaner, børnemiljø, kommunens værdigrundlag og den børnepolitiske målsætning.

Der er mange ting at tage fat på, når de pædagogiske konsulenter kommer på tilsynsbesøg i institutionerne.

I dag kan det ske med et digitalt tilsynsværktøj i hænderne.

Et redskab, der samler tilsynet i ét fælles, digitalt værktøj, og som giver et bedre overblik over alle de emner og spørgsmål, der skal overvejes – og ikke mindst hvordan det går med at rette op på det, der eventuelt skal forbedres.

 

 

Når I arbejder med rammen for det pædagogiske tilsyn …

… er det vigtigt, at I støtter jer op ad viden og værktøj, der viser det, de har til hensigt at måle, og som kan give en indikation af, hvordan det går med børnene.

Viden og god tilrettelæggelse falder altid i god jord hos jeres personale igennem hele tilsynsprocessen (Det løbende tilsyn, Tilsynsdialogmøder og Sammen om kvalitet) og gør, at alle sover roligt om natten.

I de tilfælde hvor der er behov for forbedring og udvikling, kan I give institutionen et såkaldt ’udviklingspunkt’. Herefter kan børnehuslederen beskrive, hvordan børnehuset vil arbejde med det – en beskrivelse, som områdelederen og den pædagogiske konsulent kan læse med i. Når opgaven er løst, forsvinder punktet i oversigten, og alle kan se, at der er arbejdet med området.

Udover at forstå begreberne, er det en god ide at ændre vanerne – også når det gælder overgangen fra papir til digitale platforme.

 

Observation af børnenes samspil med de voksne kan godt indgå i tilsynet

Børns leg er livsvigtig. Sammen med deres mulighed for deltagelse i sunde børnefællesskaber.

Derfor er de pædagogiske værktøjer samlet i en og samme digitale platform, med sammenhængende observationer, der giver dig viden om børns udvikling. Det hjælper dig med at sammentænke og omsætte disse til god pædagogik i den pædagogiske praksis.

Observationerne til at vurdere, reflektere og evaluere, giver jer kontinuitet og kvalitet i jeres arbejde med mål og målinger, samtidig med, at det understøtter jeres feedbackbaseret evalueringskultur. De digitale redskaber til observation og refleksion støtter op om, at alle børn bliver mødt med et læringsmiljø, der understøtter deres udvikling.

 

Ledelse, personale og forvaltning får et godt overblik

Når I udfører tilsynet, er det vigtigt, at det sker på et tydeligt grundlag i stedet for på den tilsynsførendes individuelle skøn. I lidt over halvdelen af landets kommuner varetages tilsynet alene af enten en områdeleder med ansvar for institutionen eller en pædagogisk konsulent, der også fungerer som rådgiver, hvilket øger risikoen for, at tilsynet ikke sker på et uvildigt grundlag.

 

Hvad sker der hos dagplejerne?

En tidligere rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut om dagplejere viste, at der også på dagplejeområdet er udfordringer i det kommunale tilsyn. For eksempel er der i mange kommuner ikke formuleret rammer for tilsynet. Det er smadder ærgerligt.

Jeg vil gerne være den første til at sige, at et godt tilsyn kræver hårdt arbejde. Men det behøver hverken være en tidsrøver eller en bureaukratisk papirtiger, der ligger på lur på skrivebordet.

Faktisk kan et godt tilsyn være det stik modsatte.

Et godt tilsyn kræver et element af planlægning og overvejelser om et dialogbaseret tilsyn: Hvor ofte vil I på tilsyn, hvornår det skal foregå, hvilke institutioner skal være omfattet, hvem skal foretage det, og hvilket personale skal have adgang til at redigere i materialet?

Praksis og læring må gerne hænge sammen og give alle medarbejdere et godt overblik, fordi resultaterne også indgår i det pædagogiske tilsyn med dagtilbuddene.

Det dialogbaserede tilsyn er jo med til at løfte pædagogikken og sikrer ensartet behandling af alle typer tilsyn. På den måde bliver det nemt at planlægge og udføre tilsyn – særligt, når tilsynsværktøjet giver jer mulighed for at arbejde med:

  • kombinationer af tilsynsformer
  • tilpasse tilsynet til konkrete situationer
  • anmeldte og uanmeldte tilsyn
  • udviklingspunkter og handleplaner
  • opsætte egne tilsynstyper, kategorier, spørgsmål og taksonomier.

 

Før, under og efter tilsynsbesøget

Når forvaltningen fører tilsyn med jer, er det vigtigt, at det sker på et neutralt grundlag og ikke gennem den tilsynsførendes individuelle skøn. Med en digital løsning får I et fælles kompas, som både I og forvaltningen kan sætte retningen efter.

I undgår, at I står på hovedet efter gamle notater og post-it’s, fordi I ganske enkelt kan tilpasse spørgsmål og emner i tilsynet, så de bliver relevante for netop jer, og opsamle erfaringer, som kommunen har gjort sig i arbejdet med de konkrete tilsynstyper.

 

Selvbooking af tilsyn

Dagtilbud af høj kvalitet er afgørende for børns videre liv og uddannelse. Derfor er det vigtigt, at I får overblik og dokumentation for, at alle daginstitutioner og dagplejere i kommunen får samme, uvildige behandling. Og ja, hvorfor ikke også selvbooking af tilsyn for at sikre en gnidningsfri afvikling.

 

Ønsker du mere inspiration?

… til hvordan tilsynet kan foregå på skole, dagtilbud eller fritids- og ungdomsskoleområdet (digitalt), kaster jeg gerne lys over, hvordan I opnår et ensartet tilsyn, der skaber de bedste vilkår for børnene.

 

Du kan også tage med tilsyn på tur

Tag din leder og kollega med, og hør, hvordan vi kan hjælpe jer med jeres tilsyn I vil få viden om, hvordan det pædagogiske tilsyn kan give fokus på det pædagogiske indhold, viden om praktiske metoder og effektiv sparring med høj pædagogisk indsigt, der kan skærpe og justere hele jeres indsats på tilsyn.

Indsatser, der vil falde i god jord hos jeres daginstitutioner.

 

Jeg håber, det gav en god forståelse for, hvordan arbejdet med det pædagogiske tilsyn, i én samlet digital løsning, giver jer et fælles kompas, som både I og forvaltningen kan sætte retningen efter.

Jeg vil klart opfordre dig til at komme i gang med at kigge tilsynet igennem og lade den digitale daginstitution lette det administrative arbejde og frigive tid til børnene.

Det var mit ønske at inspirere til dialog om og udvikling af det pædagogiske tilsyn i kommunerne. Tøv ikke med at tage fat i os, hvis du har spørgsmål til det pædagogiske tilsyn i dagtilbud.

God fornøjelse med det pædagogiske og digitale tilsyn 🙂

Se også

Hvor ofte kommer tilsynet?

Baseret på svar fra ledere i daginstitutioner i procent.

Læs

I cirka hvert tredje tilsyn i daginstitutioner bliver der ikke kigget på børnene, viser ny undersøgelse