Nem planlægning af fællesaktiviteter

Har I personalemøde i Børnehave Regnbuen eller skal I samles for at sige farvel til Birthe, der går pension på grøn stue?

Nu kan du nemt lave fælles planlægning for flere af dine ansatte på én gang. Vælg typen af begivenhed, hvornår den foregår, klik de personer af, der skal deltage. Og vupti, ét styks fællesaktivitet.

Vi har lyttet til jer!

Har du brugt vores vagtplanssystem og været lidt træt af, at du har skulle skrive et tidspunkt på en aktivitet som 09:00-12:00? Så er der godt nyt. Vi har gjort systemet mere intelligent, så du fremadrettet kan spare på fingrekræfterne og nøjes med at skrive 9-12.

Forlæng din fantastiske planlægning

Når det hele spiller, grundplanen er udrullet og tingene går op i en højere enhed, så er det rart at kunne forsætte i samme stil. Derfor har du nu mulighed for at forlænge din grundplan med lige præcis det antal dage, måneder eller år som du ønsker.

Ret de fjollede fejl

Du kender det sikkert. Du har lige udrullet din grundplan, da det går op for dig, at du har lavet rav i den. Du skulle have begyndt grundplanen mandag i uge 3 ikke i uge 1.

I den seneste opdatering af Vagtplan er det blevet muligt at redigere i din grundplan. Laver du en bummert, behøver du ikke slette grundplanen, men blot rette fejlen.