Leder du efter et studiejob med gode muligheder for personlig udvikling? Er du dygtig til at formulere dig? Vil du være med til at gøre en forskel for børn? Brænder du for at lege med ordene i det skriftlige sprog?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

 

HVAD SKAL DU LAVE?

Du skal løse mange forskellige studierelevante opgaver inden for kommunikation og formidling. Du skal hjælpe med planlægning af kampagnestrategier og arbejde med intern og ekstern formidling i organisationer.

Du kommer til at arbejde med planlægning af kommunikations- og informationsopgaver i relation til forskellige medier, herunder trykte medier og messer. For eksempel skal du i løbet af året:

  • indgå i teamet, som skriver gode, enkle historier til LinkedIn, nyhedsbrev og web, som er i tråd med vores kommunikationsstrategi.
  • arbejde med kampagner og messer
  • udføre forskellige researchopgaver
  • udarbejde skriftlige materialer – herunder brugervejledninger til digitale SaaS løsninger
  • supportere brugere over hele landet igennem INFOBA Support
  • udføre diverse ad hoc-opgaver og alt muligt andet.

Vi giver dig en grundig introduktion og oplæring i alle systemer.

 

HVEM ER DU?

Vi drømmer om, at du er begyndt på din bacheloruddannelse for 1-2 år siden, så du stadig har 2-4 år tilbage på skolebænken.

Vi forestiller os, at du læser kommunikation på KEA, Medie- og Journalisthøjskolen eller et helt tredje sted. Hvilken uddannelse du er i gang med, er ikke det centrale for os. Vi lægger mere vægt på din lyst til at arbejde med forskellige opgaver, dit drive og dit ønske om at hjælpe andre.

Du er velformuleret og skriver samt taler et fejlfrit, enkelt og flydende dansk.

Du trives med ansvar, er engageret og alsidig. Og spørger man dine venner, vil de sige, at du er en udadvendt, glad person, som har en flydende pen.

 

VI TILBYDER DIG 

  • Praktisk erfaring med ekstern og intern virksomhedskommunikation
  • At du kan afholde praktikforløb hos os
  • Udfordringer i et professionelt team med store ambitioner
  • Et sjovt arbejdsmiljø, hvor det sociale vægtes højt.
  • Stor frihed i dit arbejde
  • Stor fleksibilitet – og hensyn til eksamensperioder.

Er det noget for dig?

Så er du velkommen til ringe til Maria Væring på 27889060 eller sende en mail til hende på mv@infoba.dk.

Ugentlig arbejdstid: 12-16 timer

Løn: Efter kvalifikationer

Tiltrædelse: Snarest muligt

Arbejdssted: Vandtårnsvej 102, 1.sal, 2860 Søborg

Jobsamtaler vil blive afholdt løbende.

 

ANSØGNING

Hvis du vil søge stillingen, skal du sende din ansøgning og CV til job@infoba.dk. Du skal skrive ”Studentermedhjælper, kommunikation” i emnefeltet.

Er du den, vi mangler?

For os spiller din baggrund en mindre rolle. Det betyder heller ikke det store, om du er nyuddannet eller erfaren. Hvis du kan og har dét, vi efterspørger, kan vi måske blive et godt match. Hør mere fra Maria Væring.

+45 27 88 90 60

mv@infoba.dk

Skal vi tage en kop kaffe?

Vi er altid på udkig efter de skarpeste hjerner og sødeste mennesker. Er det dig? Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte Maria Væring.

+45 27 88 90 60