Vores udvikler har knoklet på kontoret for at skabe nye, fede funktioner til jer. Funktionerne er klar i din vagtplan allerede i dag.

Omroker efter dine ønsker

Indtil nu har dine grupper og stuer automatisk stået i alfabetisk rækkefølge i Vagtplan. Det har vi lavet om. Nu kan du selv sortere i rækkefølgen på dine stuer. Måske kan du godt lide at vuggestuen står øverst, at køkkenet står til sidst eller at vikarerne står i midten? Som institutionsleder kan du rykke rundt som det passer dig.

Farlige knapper

”Åh nej, hvor blev Johannes vagt af?” Har du også oplevet at trykke på en farlig knap, du ikke kendte konsekvensen af at klikke på? Så er du ikke den eneste. Derfor har vi har puttet en masse advarsler ind i systemet, som popper op ved alle tilnærmelsesvis farlige `klik´.

Tag Vagtplan med dig på farten

Med mobilversionen af Vagtplan kan du på din telefon; tjekke din arbejdsplan, tage eller afslå vagter, godkende dine timer og se dine notifikationer, ligegyldig om du sidder i bussen eller er på legepladsen med børnene.

Sammenflet medarbejdere

Du venter og venter. Britts ansættelsesdato var i går, men hun er stadigvæk ikke kommet ind i jeres lønsystem. Det kan tage uger. Når Britt ikke er i jeres lønsystem, er hun heller ikke i Vagtplan og derfor kan du ikke planlægge med hende. Det kan være frustrerende, for Britt er jo begyndt på Haletudsestuen.

Fremadrettet kan du planlægge Britts tid ved manuelt at oprette hende.

”Men så kan Britt ikke se hendes timer?”
Jo, det kan hun faktisk godt. Britt kan snildt logge ind som en den manuelt oprettede medarbejder. Når Britt vises i jeres lønsystem, flettes hendes manuelt oprettede brugere samme med den, der kommer fra løn og hendes planlagte timer består.

Og så til et smugkig på en ny, efterspurgt funktion, du må glæde dig til lidt endnu..

Alice får Bentes timer

Bente går på pension. Hun stopper på Spirestuen d. 31/12. Som erstatning har du ansat Alice. Alice skal overtage Bentes planlagte timer, så I er dækket ind med personale på stuen.

At overføre timer fra én medarbejder til en anden, er i Vagtplan blevet lige så let som at skifte Bentes navn til Alice i dit gamle Excelark. Tryk på `erstat medarbejder´ og vælg den dato, hvorfra Alice skal erstatte Bente, og vupti, så fremgår Alice i planen med Bentes planlagte timer og aktiviteter. Bente forsvinder fra vagtplanen med et trylleslag, på den dato du har valgt.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at få styr på de nye funktioner? Tag fat i vores supportafdeling på 78 76 66 79 eller info@infoba.dk