En guide til sikkerhed på legepladsen: Regler og love
Ifølge den Europæiske lovgivning, skal alle kommunale legepladser have en individuel inspektionsplan. Inspektionsplanen skal bestå af tre typer tilsyn: Et årligt tjek, et dybdegående månedligt eftersyn og en visuel inspektion, der med fordel kan laves dagligt eller ugentligt.
Men hvem skal jeres kommunale legepladser kontrolleres af? Hvad skal undersøges på legepladsen? Og hvor skal I nedfælde noter fra tilsynet? I artiklen vil vi guide dig til sikker leg.
Hvornår er en legeplads offentlig?
En legeplads betegnes som offentligt tilgængelig, når den ikke en del af en privat have.
Legepladser ved skoler og dagtilbud, i boligforeninger, ved restauranter, i butikscentre og på forlystelsessteder er offentlige legepladser. Det gælder også, selvom adgangen til jeres skoles eller daginstitutions legeplads er låst uden for åbningstid.
Krav til offentlige legepladser
Offentligt legepladser behøver ikke være CE mærket, som private legepladser. I stedet skal offentlige legerum leve op til en lang række europæiske standarder i standardserien DS/EN 1176 samt DS/EN 1177. Det skal ejeren af matriklen, som legepladsen står på, sørge for. Læs mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
Legepladstilsyn
Hovedinspektion: Det årlige eftersyn
Det årlige eftersyn og sikkerhedsvurdering af jeres legeplads og legeredskaber er den mest grundige gennemgang. Her gennemgåes legepladsen ned til mindste detalje.
Inspektionen skal udføres af en uvildig legepladsinspektør og inspektøren skal være certificeret.
Har du brug for mere information? Lovgivningen er beskrevet i bygningsreglementet under Trafik og Byggestyrelsen.
Den dybdegående månedlige kontrol
En gang om måneden bør I gå i dybden med jeres legeplads. Tænk tankerne: Hvad er slidt eller ved at gå i stykker? Er der nogle elementer på legepladsen, som på sigt kunne give problemer?
Tjek for eksempel efter råd i træhuset, skruer, der har løsnet sig i gyngestativet, eller løse hegnsbrædder.
Den månedlige gennemgang af jeres udendørs legearealer, kan jeres pædagogiske personale selv varetage.
Den daglige eller ugentlige visuelle inspektion

Under denne gennemgang af jeres legeplads, skal den legepladsansvarlige kigge efter åbenlyse fejl så som glasskår i faldunderlaget, cigaretskodder i legehuset, katteafføring i sandkassen eller hærværk på jeres hegn.

Hvem må foretage kontrol af jeres legepladser?
Kontrol af jeres legepladser skal foretages af en `kompetent person´.

Få styr på jeres legepladsinspektioner
I en travl hverdag, hvor børnene kræver pædagogernes opmærksomhed, kan det være svært at huske, hvornår daginstitutionens legeplads sidst blev tjekket og hvilke elementer, der skulle følges op på til næste kontrol.
Derfor har INFOBA, i samarbejde med Gladsaxe Kommune, udviklet en digital løsning. Sæt jeres legepladseftersyn i system med den digitale løsning, Rundering.

