At være i trivsel er en forudsætning for, at et barn udvikler sig på en hensigtsmæssig måde, lærer noget og er en del af børnefællesskabet.

DET GODE BØRNELIV interviewer her Lise Petersen, der er uddannet pædagog og i dag arbejder som udviklings- og implementeringskonsulent i it-virksomheden INFOBA. I interviewet fortæller hun om, hvordan digitale løsninger kan bidrage til pædagogernes arbejde med børns trivsel.

Bider Tilde, fordi hun gerne vil være med i legen, men ikke kan gennemskue, hvordan hun kontakter de andre børn på en mere hensigtsmæssig måde? Er Thomas utryg ved mange børn og voksne?  

Et barn, der ikke trives, udtrykker sig på forskellig vis. En pædagog mærker og observerer det hurtigt, for det er en del af pædagogens faglighed, fortæller Lise Petersen. Hun kombinerer sin faglighed som pædagog med sit arbejde som udviklings- og implementeringskonsulent i it-virksomheden INFOBA, der udvikler digitale værktøjer til pædagoger, institutioner og forvaltninger. 

”Når du som pædagog er sammen med et barn eller en gruppe af børn, kan du mærke og erfare, om et barn trives. Men et barn kan godt trives i én situation og være utryg i en anden. Det varierer, også over tid. Derfor kan trivselsmålinger i bedste fald blot være en stikprøve på én situation, men ikke give et generelt billede”, siger Lise Petersen. 

”Både ja og nej. Man kan måle det lige nu og her, i en given situation, med den enkelte pædagog, i de her givne rammer. Så du kan bruge det til en stikprøve, men det vil ikke være et generelt billede. Hvis et barn ikke trives, fornemmer du det som pædagog først og fremmest. Et fremmed menneske ville sjældent kunne svare kvalificeret på spørgsmålet om, hvorvidt et barn trives. Det kan du kun svare på, hvis du kender barnet, for vurderingen hænger sammen med det observations- og relationsarbejde, som pædagoger gør hele tiden”, siger Lise Petersen. 

”Pædagoger ved, hvad der er god pædagogik. Vores INFOBAs digitale værktøjer understøtter den praksis. Når en pædagog for eksempel observerer, om børnenes sprog eller motorik udvikler sig alderssvarende, så kan de bruge digitale skemaer til at systematisere deres observationer, så fanger de også de udsatte børn”, siger Lise Petersen og fortsætter: 

”Fordelen ved de digitale værktøjer er, at alt er tilgængeligt for alle. Det er en kæmpe styrke. Det betyder, at hvis en pædagog eller medhjælper bliver sygemeldt eller stopper, så findes de her observationer på et barn stadig. De er ikke blevet slettet eller røget med hjem i en taske eller røget ud ved en fejl. Dermed har resten af personalet mulighed for at følge op. Jeg er fra den årgang af pædagoger, hvor min viden lå som papirer i et skab. Jeg havde styr på mine papirer, men hvis jeg ikke var der og ikke havde fået overleveret viden, skulle den næste starte forfra”, siger Lise Petersen.  

Derfor er der vigtigt at have en praksis og systematik omkring dét at overlevere viden, siger hun:  

”Hvis man ikke har det, risikerer man, at viden går tabt. Mange pædagoger er rigtig dygtige til at overlevere viden, men nogle gange glipper det. Det kan være et kæmpe tab for et barn, at viden ikke bliver givet videre. Med digitale værktøjer får du et sted at gemme dine observationer og handleplaner. Det er en styrke, når det handler om overlevering, både til forældre eller til børnehaven eller til skolen. Det er vigtigt at kunne overlevere noget historik; hvad man har prøvet, hvad der har virket og ikke virket. Den viden går hurtigt tabt, hvis du ikke har et system, der automatisk samler viden op, hvilket er særligt vigtigt i forhold til udsatte børn”.  

”Man får et fælles sprog for praksis, og hvordan man observerer og arbejder med børns trivsel i stedet for at det er op til hver enkelt pædagogs subjektive fortolkning. Det kan højne pædagogikkens kvalitet”, siger Lise Petersen og fortsætter: 

”Nogle gange bliver de digitale værktøjer implementeret uden at man har haft pædagogerne med på råd. Vores erfaring er, at den digitale værktøjskasse virker bedst, når pædagogerne har været involveret i beslutningen. Det er lidt som at være en tømrer med en værktøjskasse. Han vil jo også være mest tilfreds, når han selv bestemmer, hvilken hammer han bruger til sine søm. Hos INFOBA gør vi en dyd ud af at lytte til de behov, pædagogerne har, så vi kan gøre deres hverdag bedre”.