Dokumentation af dyrebare refleksioner

Evalueringskultur i dagtilbud

Billeder af svampe og børnene i skoven, videoer af eksotisk madlavning, lyde af de farlige dyr på savannen eller beskrivelse af jeres projekt om følelser.

I den reviderede dagtilbudslov er et nyt krav om en såkaldt ’evalueringskultur’. Hvad betyder det for dig? Det vil vi i artiklen give dig svar på. Vi vil også komme omkring de nye lovkrav og give vores bud på, hvordan I kan skabe en meningsfuld evalueringskultur, der lever op til loven.

Evaluering – hvad og hvordan?

En evaluering er en måling og vurdering af en udflugt, læringsmiljøet, det sidste forældremøde eller jeres hverdag på legepladsen. Resultatet af en evaluering holdes op mod andre målinger, normer eller kriterier.

Evaluering af jeres arbejde har to overordnede formål – handling og beviset af kontrol.

Lad os tage `handling´ først. I jeres tilfælde skal jeres evaluering holdes op mod de pædagogiske mål i dagtilbudsloven. På den måde kan I opdage, hvor der er huller i osten mellem målene og jeres arbejde. Ved at finde hullerne mellem de politiske mål og resultatet af jeres hårde arbejde, kan I handle på manglerne og gøre jeres pædagogiske praksis endnu bedre.

Ifølge forsker, Christina Haandbæk Schmidt, er pædagogisk personale forrygende dygtige til løbende at evaluere på deres pædagogiske praksis. De evaluerer; i garderoben efter en tur i skoven, på legepladsen mens poderne fordriver tiden i sandkassen eller når de små leger far, mor og børn i legehuset.

Pædagoger stiller sig selv spørgsmål som, var det en god udflugt, fungerede destinationen for børnene, blev det for stresset kun at være afsted i tre timer? Og minder hinanden om konkrete udviklingspunkter så som at sende en mail til forældrene og huske dem på at smøre deres børn ind i solcreme inden næste tur ud i det blå, så ikke Mija og Mads får soleksem på armene igen.

I den nye lov kommer endnu et evalueringsaspekt ind, som vi vil betegne `kontrol´. Den nye lovgivning forskriver, at daginstitutionslederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle det pædagogiske arbejde.

Forskellen på den eksisterende kollegiale refleksion over dagens aktiviteter og den nye lovs krav om en ’evalueringskultur’ er, dokumentation.

Fremadrettet er det nemlig ikke nok med mundtlig evaluering. Jeres pædagogiske evalueringer skal ned på et papir eller ind i et system, hvor det kan vises frem til nysgerrige politikere og kommunal ansatte på dagtilbudsområdet.

De 12 mål

Ud over mere dokumentation, er der som noget nyt i dagtilbudsloven lagt ekstra fokus på de seks læreplanstemaer. Til hvert af de seks temaer er der knyttet to nationalt fastsatte mål. De 12 pædagogiske mål beskriver sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes læring. Målene skal I indarbejde, opnå og forholde jer til i jeres evalueringer.

 

 

 

 

 

 

 

 

“Hvis du tænker evalueringskultur som noget, der skal nå rundt om alle 12 mål hver eneste dag, bliver det for stort og kompliceret. Det er nødvendigt at vælge noget ud, du vil fokusere på.”

Søren Smidt, forsker på Københavns Universitet.

Mål: Alsidig personlig udvikling

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Refleksionsspørgsmål

  • Hvordan skaber vi trygge rammer for børnene generelt – også når børnene er urolige, bange, vrede?
  • Hvordan udfordrer vi det enkelte barn inden for dets nærmeste udviklingszone?
  • Hvordan arbejder vi med selvhjulpenhed?
  • Hvordan arbejder vi med, at alle børn er engagerede og motiverede i de gruppeaktiviteter, vi laver?
  • Hvad tilbyder vi børn, der forlader en aktivitet?
  • Hvordan vælger vi, hvilke aktiviteter, vi tilbyder hvilke børn?
  • Hvilke muligheder har børnene for samarbejde og leg på tværs af for eksempel alder, stuer og køn?
  • Hvordan griber vi dialog med børnene an?
  • Hvordan lytter vi, hvilken praksis har vi for turtagning og venter vi med at svare til barnet er færdig med at tale m.m?
  • Hvordan arbejder vi med børns vedholdenhed og gåpåmod?

Mål: Natur, udeliv og science

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Refleksionsspørgsmål

  • Hvilke muligheder giver vi børnene for at få direkte kontakt med forskellig typer natur?
  • Hvordan inddrager vi børnenes spørgsmål og optagethed og bruger dem til at tage udgangspunkt i?
  • Hvordan kan vi arbejde med bæredygtighed, så det bliver konkret og håndgribeligt for børnene?
  • Hvordan arbejder vi med at udvide børnenes forståelse af årsag, virkning og sammenhænge?
  • Hvordan arbejder vi med at understøtte børnenes matematiske opmærksomhed?

 

 

 

.

Mål for: Kultur, æstetik og fællesskab

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

.

Refleksionsspørgsmål

  • Hvordan arbejder vi med børnenes nysgerrighed for kulturer og traditioner?
  • Hvordan taler og undersøger vi sammen med børnene forskelle og ligheder mellem mennesker: køn, oprindelse, status m.v?
  • Hvordan inddrager vi børnegruppens mangfoldighed i læringsmiljøet?
  • Hvordan understøtter vi børnenes kreative udfoldelse, fantasi og nysgerrighed?
  • Hvilken adgang har børnene til forskellige materialer, redskaber og medier (analoge og elektroniske)?

Mål: Social udvikling

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

.

Refleksionsspørgsmål

  • Hvordan understøtter vi et læringsmiljø, hvor sociale kompetencer udvikles gennem leg?
  • Hvordan arbejder vi med forskellighed som en ressource?
  • Hvordan ved vi, om alle børn er i trivsel?
  • Hvad gør vi, hvis et barn mistrives?
  • Hvordan etablerer vi et godt børnefællesskab i institutionen?
  • Hvilke tegn på et godt fællesskab blandt børnene, ønsker vi at se?
  • Hvordan guider vi de børn, der er uden for fællesskabet?
  • Hvordan kan vi som personale være gode rollemodeller i forhold til social udvikling?

Mål: Kommunikation og sprog

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Refleksionsspørgsmål

  • Hvordan arbejder personalegruppen med at udvikle børnenes sprog ved at introducere nye emner?
  • Hvordan højner vi kvaliteten i dialogen i mellemrummene?
  • Hvordan sikrer vi høj kvalitet i de sproglige læringsmiljøer – både ude og inde?
  • Hvordan taler børn og voksne med hinanden?
  • Hvordan hjælper vi børnene med at sætte ord på deres tanker og følelser?
  • Hvordan understøtter læringsmiljøerne børnenes sproglige udvikling?
  • Hvordan er vi opmærksomme på at tale med alle børn?

Mål: Krop, sanser og bevægelse

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse

Refleksionsspørgsmål

  • Hvordan hjælper personalet børnene med at udvikle nye færdigheder, og udvikle det de allerede kan?
  • Hvilke læringsmiljøer tilbyder vi – ude som inde – som understøtter bevægelse?
  • Hvilke læringsmiljøer tilbyder vi, som understøtter både grovmotorisk-, finmotorisk- og sansemotorisk udvikling?
  • Hvilke rammer skaber vi, så alle børn oplever bevægelsesglæde?
  • Hvordan arbejder vi med, at børnene bliver fortrolige med egen krop, og udvikler god kropsfornemmelse?

Hvordan skal du som leder eller pædagogisk personale gribe den nye lov an? Hvordan er det muligt at strukturere jeres dokumentation? Og hvad kan I gøre for at sikre personfølsomme oplysninger ikke ender i de forkerte hænder?

Har du brug for hjælp?

Har du printet, hvad der ligner hele dagtilbudsloven, uden at blive klogere på, hvordan I kan dokumentere jeres pædagogiske arbejde?

Tøv ikke med at kontakte os – vi fortæller gerne om mulighederne for digitale værktøjer, der kan hjælpe jer på vej mod målet og en lettere hverdag, hvor I lever op til den nyeste lovgivning.

Du finder vores kontaktinformationer nedenfor.