Nyt og forbedret tilsyn

Den nyeste opdatering af INFOBA Tilsyn giver bedre muligheder for rappe rapporter og øger webtilgængeligheden.

Tilsynsrapporten har fået en makeover

Nu troede du lige dit mega-fede billede af Børnehuset Guldsmedens puderum skulle pryde tilsynsrapporten. Men ak nej. I rapporten er billedet småt og det ser knap så smart ud, som du havde tiltænkt det.

Er du træt af små, gnidrede billeder i dine tilsynsrapporter, som ikke tilføjer meget værdi? Så er der godt nyt.

Vi har udviklet på tilsynsrapporterne for at gøre dem endnu mere brugbar. Derfor kan du nu tilføje store billeder til dine rapporter. Så er det slut med ikke at kunne se det små finesser. 

Den nyeste opdatering af værktøjet giver dig også mulighed for at tilføje grafer, tekst eller noget helt tredje som bilag til dine rapporter.

Læs mere om den digitale løsning, INFOBA Tilsyn, her.